-
1 klinge
I sg - klíngen, pl - klíngerле́звие с, клино́к мII vi, 1, 4звене́ть, звуча́ть, звони́ть* * ** * *I. (en -r) blade;[ den flade klinge] the flat of the sword;[ gå en på klingen] question somebody closely, press somebody (hard);[ krydse klinge med] cross swords with.II. vb (klang, klinget) sound, ring;( især om bjælde) jingle;[ klinge hult] have a hollow ring.
См. также в других словарях:
Teufel — (s. ⇨ Teixel). 1. A mol muess ma m Teuffel uff de Wedel treta. – Birlinger, 1036. 2. All, wat de Düwel nich lesen kann (will), dat sleit he vörbi (oder: sleit he äwer). – Frommann, II, 389, 123; Eichwald, 346; Goldschmidt, 57; Kern, 1430. 3. Als… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon